Faktaboks
- Tid: +4 timer
- Distance: 2-3 kilomer, kan dog forkortes ved at tage sporvognen tilbage til Maison Danice
- Husk: Gode vandresko, Vand, Solcreme, Hat og Servietter
- Opdateret: Marts 2023
Denne vandretur har i over 17 år været den traditionelle nytårsdag-gåtur for Hanne med familie og venner. Der har altid været nytårsfrokost udenfor ved en af restauranterne i Villefrance. Turen indeholder forslag til at tage et par stier, der ligger helt nede ved vandkanten. De anbefales kun, når det hverken er for varmt, for regnfuldt, eller når havet er oprørt og har store dønninger. Hele turen strækker sig over 16 kilometer, og der er forslag til at afkorte turen med både bus og tog. Bemærk, at når der står trapper i beskrivelsen, betyder det adskillige trappetrin! Turen over bjerget ad stien, Escaliers de Campo Quadro har knap 400 trin.
Drej til venstre ud ad hoveddøren til Maison Danice og gå gennem parken, Promenade du Paillon. Kryds over vejene og sporene til sporvognen til den gamle by og fortsæt gennem den gamle by ad Carriera Dou Gouvernou og fortsæt forbi venstre side af justitspalæet, Palais de la Prefecture. På højre side af palæet er der en mindeplade for Albert Calmettes fødested.
Albert Calmette, (født 12. juli 1863, Nice, France – død 29. oktober 1933, Paris), Fransk bakteriolog, elev hos Louis Pasteur og udviklede tuberkulose vaccinen, Bacilles Calmette-Guérin (BCG) sammen med Camille Guérin. I 1886 blev Calmette læge i Paris. I 1891 grundlagde han Pasteur Institute i Saigon, hvor han udviklede antigift mod slangegift. Tilbage i Frankrig grundlagde han Pasteur Institute i Lille, hvor han i 1908 opdagede, at den aggressive ko tuberkulosebakterie blev meget mindre aggressiv, når den blev dyrket på medie indeholdende galde. Den svækkede bakterie blev anvendt til at fremstille BCG vaccinen. 15 år senere blev børn på fastland-Europa vaccineret – men I England og USA først efter 1940
Fortsæt ned til blomstermarkedet og fortsæt videre ud til promenaden, Quai des États-Unis. For enden a Promenaden ligger hotel Suisse. Her boede H.C. Andersen i en længere periode og fejrede jul i 1869-70. Vi ved fra dagbøger samt brevudveksling, at Andersen besøgte Nice to gange. Første gange i 1861, hvor han var i byen 18.- 21. april og så igen på det lange ophold i byen fra 30. november 1869 til 31. januar 1870.
Flere malere har malet hav- og promenadeudsigten fra de franske vinduer i hotellet, hvilket har inspireret os til at udskifte flere billeder i Maison Danice med dette motiv. Der er desværre ikke dejlige rejseskitser fra Sydfrankrig. HCA holdt op med at tegne på sin rejse til Grækenland i 1841.
H.C. Andersen planlagde allerede i begyndelsen af 1869 at rejse til Sydfrankrig om efteråret i september og her tilbringe hele vinteren. H. C. Andersen skriver et julebrev til Jonas Collin lillejuleaften.
Kjære Ven!
Du har mig vel lidt i Tanke, men tænker dog vist nok ikke, hvor meget jeg længes efter Dig og ønsker at Du var hos mig. Vi have været sammen i Nizza paa vor Fart til Italien, men vi vare her – saa kort Tid, boede hos samme skikkelige Schweizere hos hvem jeg nu boer, men da havde de et lille Hotel i Rue Massena, nu have de arbeidet sig op og have et af de smukkest beliggende Huse tæt ved Havet op til den store Klippe som skiller det ny Nizza fra Havnen. Jeg boer godt, protegeret af Vert og Vertinde, der vide at jeg er en meget læst Forfatter og som alle Pensionisterne kjende og vise Opmærksomhed.
Han fortsætter med en dejlig beskrivelse af brændingen ved pynten ved hotellet senere i brevet:
Jeg maa have god Mad og Drikke, som jeg er vandt til og fremfor Alt, en deilig Udsigt og det har jeg her paa første Sal i pension Suisse, Havet ruller under mine Vinduer; igaar da det stormede sprøitede Brændingen vist over hundred Alen i Veiret som var det en Røg fra et Baal og hvert Stød af Bølgerne lød som svære Kanonskud . Her i Hotellet kommer man fra femte Etage ud paa Klippeterrassen, gaaer i Aleer af Citron og Orangetræer og finder et gammelt Taarn hvori Nizza engang gjemte sine Skatte og hvor senere Meyrbeer har boet og componeret en Deel af sin Opera: Africanerinden! her er det deiligste Panorama!
H. C. Andersen nød at blive genkendt og træffe kendte personer på sine spadsereture på Promenaden. Her er endnu et uddrag fra hans julebrev:
I Dag mødte jeg paa Promenaden Componisten Offenbach med den pariser Actrice Mdms: Schneider, lidt efter mødte jeg vor Konges Broder, han er her med sin Gemalinde Frederik den 6te Datter, de boe ogsaa her ved Havet ligesom jeg, men den modsatte Deel af Bugten.
Drej til venstre og fortsæt langs promenaden mod pynten ved Promenade Côtière med en flot udsigt langs stranden i Nice. Fortsæt langs havnekanten, tættest på vandet. På den nordlige havnekant passerer I endestationen til den nye Tramway, ligne 2. Toget forsvinder ned i dybet og kører et længere stykke underjorden i hullet under vejen i det nordvestlige hjørne. Dejlig røde togvogne og flot design af både tog og stationer.
På den østlige side af havnen ligger små fiskerbåde i smukke farver. Efter sidste husfacade mod havnen ligger en kort trappe, som fører til Boulevard Franck Pilatte.
Drej til højre og forsæt ad vejen videre rundt om havnebugten. I passerer havnen, hvor færgerne til blandt andet Korsika og Sardinien lægger til. Der er et par barer på vejen, hvor I kan tage en forfriskning og nyde udsigten og gøre klar til højdepunktet på den første del af gåturen. Fortsæt ad vejen langs kysten til de 3 perler. Den første perle er badestranden, Plage des Bains Militaires. Her er altid badende, når havet tillader det – selv den 1. januar.
Den anden perle er det ikoniske udspringstårn med restauranten Le Plongeoir. Den 3. perle er den fine og dyre restaurant, La Réserve de Nice, men det er endnu ikke spisetid. Fortsæt langs kysten. Her følger et flot stykke klippestrand, hvor Middelhavets azurblå farver brænder sig fast på nethinden. Indtrykket er langtidsholdbart.
Vejen fortsætter i Avenue Jean Lorrain rundt om bugten. På kortet er den primære rute markeret med rød pen. Der er markeret et forslag til stien i vandkanten, hvis vejret tillader det – med en blå streg. Den blå sti har mange trappetrin tilbage til hovedvejen på den videre tur. Man kan også gå ned og se vandet og samme vej tilbage til den røde vej. Havet er fantastisk tæt på nede på den blå sti. Nedgangen til stien fra vejen er markeret med et grønt skilt med teksten, ’Sentier du Bord de Mer’.
Førhen gik den blå sti hen til det tidligere hotel Maeterlinck, hvor der var et hejseværk, som trak en op fra vandkanten. Hotellet er i dag ombygget til luksuslejligheder. Turen op fra vandet ad den blå sti går via en trappe næsten hele vejen op til hovedvejen. Her er et billede af hullet, hvor trappen starter nede ved vandkanten. Der ligger en café på hovedvejen, lige som man kommer op.
Hovedvejen, Boulevard Carnot fortsætter hele vejen videre til Villefranche sur Mer ad Boulevard Maurice Maeterlinck.
Maeterlinck var en belgisk forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1911. Han tilbragte sine sidste år i Nice på slottet, Orlamunde til sin død i 1949.
Gå til højre, når I kommer op til hovedvejen. I kan vælge den nemme røde tur langs hovedvejen, eller hvis vejret tillader det, kan I gå ad den blå sti langs vandet. Stien starter ved trappen, før vejen drejer mod nord langs bugten. På de seneste ture har denne sti været lukket af myndighederne på grund af, at den er for farlig at færdes på.
Her er et foto af nedgangen til stien markeret med blåt på kortet. Stien slutter efter Pointe Madame lige før en række boligblokke ved havnen i Villefranche. Gå rundt om pynten, og fortsæt ad den lille vej, Chemin du Lazaret. Vejen fortsætter langs havnen ad Quai de la Corderie. Fortsæt langs havnefronten med en lang, gul 2 etages kasernebygning på venstre hånd. Når denne bygning er passeret, ligger den lokale sejlklub på højre hånd ned mod havnebassinet. Her ligger en restaurant, Ancore, som flere gange har serveret god dagligdags mad til rimelige penge. Langs kajen ligger der også spisesteder og her er liv og glade dage, når vejret passer til det.
Der går en sti, La Citadelle, langs Vauban-fæstningen til den gamle bydel i Villefranche. I kan også gå op til hovedvejen ved turistbureauet og tage bus 607, 15 eller en anden bus, der kører tilbage til Nice.
Før Villefranche sur Mer på røde rute langs hovedvejen ligger en mindesten for den amerikanske filmdiva, Grace Kelly.
Grace Kelly spillede den rige Frances Stevens i Hitchcocks thriller, Fang Tyven fra midten af 1950. Filmen handler om rivieraens velhavere, der bliver plaget af en klatretyv. Mistanken falder på en ”pensioneret” juveltyv spillet af Cary Grant. Grace Kelly mødte Fyrsten af Monaco, Rainier III, under indspilningen af filmen, de blev gift og hun fik titlen, Prinsesse af Monaco. Hun døde i en tragisk bilulykke i 1982. Filmen kan anbefales til at komme i den ægte Côte d’Azur stemning.
Nu er det snart frokosttid. Der er mange restauranter at vælge imellem nede ved havnepromenaden nord for Chapelle de Saint-Pierre des Pecheurs. Der ligger en fransk og lidt dyrere restaurant, Mayssa Beach på det yderste stykke af kajen syd for kapellet. Her kan man nyde forskellige fiskeretter mm. med udsigt over havet fra en tagterrasse
Efter frokosten bør man lægge vejen forbi Rue Obscure. Det er en overdækket gade, der stammer helt tilbage fra 1295. Den er 130 meter lang og tjente oprindeligt som passage for soldaterne, når de forsvarede byen. Gaden slutter ved en lille trappe op i de smalle gader. Drej til højre, og fortsæt til I når banegården i byen. Herfra går der tog tilbage til Nice med nogenlunde jævne mellemrum.
Har man endnu kræfter i benene, kan man gå ned til stranden, Plages de Marinières og tage en dukkert. Her er en herlig sandstrand.
Når I ser ud over havet fra stranden ligger villaen, Nellcôte, hvor Rolling Stones indspillede dobbeltalbummet, ’Exile on Main St’, 1972 på pynten til venstre.
Turen hjem tilbage til Maison Danice kan gå over bjerget. Gå ad den røde vej op til hovedvejen gennem Villefranche, Avenue Albert 1er. Kryds vejen, og fortsæt til højre til stien med de mange trappetrin, Escalier de Campo Quadro. Her er et billede af starten af trappen. På det første stykke af trappen ligger en kirkegård på venstre side.
På højre side dukker en port op i væggen. Her ligger en vinmark, Chateau les Phalenes Rosenberg midt i byen. Vinmarken er markeret med en sort cirkel på kortet. Desværre er der sat en sort jernplade på indkigget gennem havelågen til vinmarken. Fortsæt op ad trapperne til stien munder ud i vejen, Avenue du Soleil d’Or.
Gå til venstre og følg vejen opad. Trapperne går herefter udelukkende nedad.
Hold til højre og fortsæt ad vejen, Avenue des Oeillets. Fortsæt ad Chemin François Ferry, der fører op til krydset med hovedvejen, Corniche André de Joly i Col de Villefranche. Her er flere barer og spisesteder til en velfortjent forfriskning. Nu går vejen hjem ned ad bjerget. Der er en fantastisk udsigt over Nice fra vejen, Corniche André de Joly
Cirka 500 meter nede ad vejen ligger en sti på højre side. Stien hedder Chemin du Fort Thaon. Den skyder genvej ned til foden af bjerget.
Stien slutter og løber ud i en lille vej, Chemin du Fort Thaon. Længere nede d vejen ligger en indgang til parken, Park Castel des Deux Rois. Her kan man finde en bænk og sunde sig efter nedstigningen. Der er en udgang til hovedvejen Corniche André de Joly fra parken. Udgangen er markeret med en sort firkant på kortet. Gå til venstre ved udgangen og forsæt ned ad bakken til rundkørslen.
Kryds tre gader i rundkørslen, og fortsæt ad rue Bonaparte. Den lille plads, Place du Pin er ganske hyggelig. Gå tværs over pladsen, og fortsæt ad Rue Bonaparte. Her ligger mange restauranter og barer til et hyggeligt lokalt aftensmåltid. Rue Bonaparte munder ud i Place Garibaldi, hvor sporvognen passerer. I Rue Bonaparte har Napoleon faktisk boet. Mindepladen findes midt i gaden. Han har også boet andre steder i Nice. Området omkring rue Bonaparte byder på mange hyggelige barer og spisesteder. Det er også en fantastisk fransk indkøbsgade til fødevarer. Se Infofolderen. Følg sporvognens spor på venstre hånd, og herfra er der ikke langt hjem til at kunne få fødderne op.
